Mine pakker
 
 
Nedenfor kan I se de klassiske pakker, de fleste af mine dejlige par ender med at snuppe. Men intet er skåret i sten og de kan sagtens tilpasses jeres behov.
Short and sweet
Fra 4500 kr.
 
Perfekt til det intime rådhusbryllup eller en mindre ceremoni, hvor I bare skal have dokumenteret det væsentligste.
Inkluderer:
- 2,5 timers dækning (fx vielse + portrætter).
- Forberedende samtale og spørgeskema.
- 1 rulle analogfilm og 1 pakke Polaroid.
- Mulighed for tilkøb af print, analog film, ekstra tid.
 
Klassisk
fra 8500 kr.
 
For jer, der vil give den gas med Mads, men vil spise og feste i fred.
Pakken inkluderer:
- 7 timers dækning (fra forberedelser til middag)
- Forberedende møde, spørgeskema
- 1 rulle analogfilm og 1 pakke Polaroid
- Mulighed for tilkøb af print, analog film, ekstra tid
 
Extreme deluxe
platinum gold
mega pakken
FRa 13.500 kr.
 
Til jer, der vil have hele moletjavsen dokumenteret fra start til slut.
Pakken inkluderer:
- Heldagsdækning fra forberedelser til og med brudevals (ca. 13 timer)
- Indledende møde + planlægningsmøde
- 1 rulle analogfilm og 1 pakke Polaroid
- Mulighed for tilkøb af print, analog film, ekstra tid
 
Bookingprocessen
At vælge fotograf er lidt som at vælge frisør. Du skal finde en, du klikker med, som matcher din stil, og som du kan hygge dig med.
Og ligesom du betror dit hår til frisøren, betror du dine vigtigste minder til fotografen på din bryllupsdag.
Derfor har jeg skræddersyet min bookingproces til, at du får den bedste og mest personlige oplevelse.
trin 1
 
Udfyld bookingformularen
Jeg aner jo intet om jer som par på forhånd.
Så giv mig et skriv med jeres ønsker, tanker og bryllupsdato.
trin 2
 
Vibe check
Fotografen er en af de mennesker, I kommer til at se allermest til under brylluppet. Han er jeres partner in crime, ham med vabelplastre og ham, der tager en kugle for jer, hvis folk er nogle ballademagere.
Derfor er det megavigtigt, at I er trygge ved at have mig med og omvendt. For gode fotos er ikke noget man tager. Det er noget man laver sammen. Inden I beslutter jer, tilbyder jeg altid et uforpligtigende møde, hvor vi forventningsafstemmer over en kop kaffe eller en øl.
På lokation i København eller over Google Meet.
trin 3
 
Styr på det formelle
Hvis I ikke er skræmt væk efter mødet, får vi styr på alt det formelle inden den endelige booking. Der skal klares kontrakter, så begge parter er sikret, hvis der mod forventning skulle være bøvl, og der skal lægges et depositum, så jeg ikke skal leve af havregryn og så andre par ikke er sygt skumle og snupper datoen for næsen af jer.
trin 4
 
Spørgeskema og planlægningsmøde
Ca. 1,5 mdr. før brylluppet får i et spørgeskema tilsendt, hvor I kan få lov til at gossippe løs om jeres lækre planlægning. Det kommer til at danne udgangspunkt for et planlægningsmøde, hvor vi går alle detaljerne igennem
På lokation i København eller over Google Meet.
FAQ
Hvornår og hvordan får vi vores fotos?
Rom blev ikke drukket på én dag. Indenfor 48 timer har jeg et lille smugkig klar til jer, men regn med at der går op til 4 uger, før de er ready, Eddy. Billederne lander direkte i jeres eget digitale galleri, som I kan dele med alle jeres søde gæster. Det ligger online i et helt år (Wauw). Så der er tid nok til at downloade
Hvor mange fotos får vi?
Kvalitet over kvantitet, baby! Sandheden er, at I hellere vil have ét legendarisk billede af bedstemutti frem for 30 af bordpynten. Mennesker er for mig det vigtigste at fotografere. Når det så er sagt sørger jeg selvfølgelig for også at fange alle de små detaljer, I har brugt klejner på. Regn med mellem 200-800 billeder alt efter hvilken pakke, I vælger.
Hvad er depositummet på?
Mit depositum er fast og ligger på 4000 kr. pr. bryllup.
Hvilken pakke skal vi vælge?
Hmmmmm, det kommer jo meget an på, hvor meget af festen, I vil have dokumenteret. Som udgangspunkt er ingen af mine pakker skåret i sten, så skal jeg blive en time mindre eller længere, finder vi bare ud af det, ikke?
Er du sån' en hipster, der også skyder analog?
Yes baby! Tager altid Polaroidkamera med og et wonky 3D kamera af tvivlsom kvalitet, hvor I får en rulle med i hvert kamera inkluderet i alle pakker. Hvis jeg skal finde de tunge mellemformatskameraer frem, der er dyre i drift, ryger der en merpris oveni på 300 kr. pr. rulle. Film er ikke billigt. Al magt til Kodak!
Vi vil mega gerne have billeder på print?
Det skal I da have! Jeres billeder bliver leveret i et digitalt galleri, hvor I enten kan downloade hele moletjavsen og printe selv, eller også kan I købe prints direkte fra galleriet fra sofaen, mens I flækker Wolt med tømmerbobs.
Cruiser du længere afsted end sjælland?
Jeg er altid nede med at hidse Yarisen op til eksplosion på æ' motorvej eller på at sidde i æ flyvmaskine. Men den slags er desværre ikke gratis. Så smid broafgift og 3,14 kr. pr. kørt kilometer oveni for transport udenfor Sjælland. Ved lange dage kommer der også merudgift til overnatning. Har før overnattet i shelter ude i mosen for at spare mine brudepar penge. Selvom det er nobelt at ofre min krop til mosens myg, er jeg simpelthen blevet for gammelfar til den slags løjer.
Tager du backups eller rawdogger du?
Er I tossede?!!!! Jeg lever for backups og for at beskytte jeres billeder. På dagen skyder jeg med to digitale kamerahuse, der hver især skriver til to kort samtidigt. Bagefter laver jeg to backups på separate huskekasser. I alt har I fire backups af jeres billeder under redigeringen. Derudover ligger jeres billeder online i et digitalt galleri i et år og backuppet hos mig lokalt i 3 år. Hvis uheldet er ude kan de selvfølgelig eftersendes til jer.
Ryger vores fotos på Instagram og din hjemmeside?
Mine billeder og kundeoplevelser er alt, hvad jeg har, når jeg skal markedsføre mig selv. Derfor forbeholder jeg mig retten til at dele billeder af jer på mine platforme. Hvis I helst vil være inkognito og have billederne helt privat respekterer jeg det fuldt ud. Det koster desværre bare kunder for mig, at jeg ikke kan fremvise mit arbejde. Derfor bliver der lagt en merpris på 20% oveni i alle pakker, hvis de skal være private.